SCO Sport er en flot, retro-damecykel, der har en blank-sort farve. Modellen har skærme, kædeskærm og bagagebærer i krom. Den er lavet med et muffestel som de oprindelige SCO-cykler. Det betyder, at stellet er lavet af muffede rør i stedet for svejsede rør, hvilket ellers er normen i dag. Et muffestel giver udover et flot retrodesign også en mere stiv cykel, så kraftoverførslen fra ben til vej er bedre. SCO Sport har Retro Sturmey Archer 3-gearskifter, retro håndtag og ringeklokke samt klassiske pedaler, der sender en tanke til fortiden.